Udgangspunktet for vores arbejde er spørgsmålet: Hvordan finder vi en ny måde at bringe vores levevis i overensstemmelse med de grundlæggende betingelser for alt liv på Jorden? Vores arbejde sigter mod at fremme økolæsefærdigheder, naturens rettigheder, et menneskeligt levebrød og et syn på naturen, der ikke ser mennesker som adskilt fra resten af livets fællesskab. Vi er forpligtet til ånden og målene i naturen. Jordens Charter og er medlem af Global Alliance for Naturens Rettigheder.
Den globale systemiske krise er et dilemma – ikke et problem, der skal 'løses'
De kriser, der udfolder sig på planetarisk skala, er i sidste ende en konsekvens af de måder at tænke og være på, der har ligget til grund for fremkomsten og udvidelsen af vores globale civilisation. Et af de definerende kendetegn ved denne tankegang er synet på naturen som dødt eller inert stof, der kan kontrolleres, udvindes og bruges, som vi mennesker finder passende. Ikke alene har denne tankegang bragt os langt ad en vej, der har ødelagt naturlige levesteder i en skala, der nu bringer grundlaget for livet, som vi kender det, i fare – den har også haft en enorm omkostning for sundheden i menneskelige samfund overalt.
Vi kan ikke længere lade som om, at vi er i stand til at løse disse kriser ud fra den samme tankegang, der har skabt dem. For at adressere roden til vores vanskelige situation og etablere nye måder at leve på, er vi moderne mennesker nødt til at aflægge os denne tankegang og vokse til en anden slags mennesker – mennesker, der betragter naturen som levende og Jordens og menneskers sundhed som gensidigt afhængige. For at gå denne vej er vi nødt til at ændre vores tankegang og vores grundlæggende fortællinger om, hvem vi er.
Vi hører ofte tale om at opfinde eller udvikle bæredygtige løsninger, men Jorden er allerede ét stort bæredygtigt system. Det er en iboende egenskab ved Jordens system, at det opretholder alt liv. Ved at lære at se naturen som en lærer og afstemme vores levevis, vores teknologier, produktionsmåder og sociale institutioner med naturens evne til at opretholde liv, kan vi begynde at foretage de ændringer, vi er nødt til at foretage for at reagere passende på de globale kriser, der definerer dette særlige øjeblik i historien.
Regenerativ læring som en måde at genopbygge relationer med naturen
Synet på naturen som inert stof uden for os er en afvigelse i menneskets historie. Gennem tiden har de fleste kulturer forstået det, vi kalder 'natur', som noget, vi er uløseligt en del af og derfor har ansvar for. Der er utallige eksempler på, at menneskelige samfund rent faktisk fremmer biodiversiteten og betingelserne for liv, der kan trives. At forstå denne evne og påtage sig dette ansvar ændrer vores rolle fra at være en destruktiv kraft i vores miljøer til at blive medskabere i de levesteder, vi deler med så mange andre arter. Vi har evnen til at understøtte naturens regenerative kapacitet, og vi kan genoprette levesteder og biodiversitet.
En central præmis for regenerativ udvikling er, at samevolution mellem mennesker og naturlige systemer kun kan udføres på specifikke steder ved hjælp af tilgange, der er præcist forankret og tilpasset dem, da hvert sted er en dynamisk enhed med sin egen unikke historie og økologi. Regeneration kommer fra det latinske 'regenerationem', der betyder 'at blive genfødt', at genoprette eller genopbygge sig selv. Derfor betyder regenerativ læring også at lære at genskabe, genopbygge og genetablere livsbekræftende relationer med stedet og dem, vi bor på de samme steder. Regenerativ læring involverer grundlæggende at genoprette tillid til naturen og til livet i al dets mangfoldighed.
Vi ser regenerativ læring som en løbende læringsproces, en reflekterende indsats for at engagere sig åbent og opmærksomt i naturens samtale og lære sproget i den verden, vi sambebor, anerkende og inkludere forskellige former for viden og væren i verden. Regenerativ læring kræver uendelige kreative interaktioner med andre livsformer og en konstant samudvikling af sted og tænkning – en praksis, der søger at afstemme menneskelige aktiviteter med den fortsatte udvikling af levende systemer.
'Naturens ABCD' – en model for regenerativ læring og design
Hvis vi vil genopdage naturens sprog og lære de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at leve økologisk og ansvarligt på Jorden, skal vi ikke bare være opmærksomme på hvad vi lærer, men også at hvordan vi lærer. Vi skal etablere den opmærksomhed, følsomhed og praksis, der gør genopdagelse mulig. Vi er inspireret af den danske højskolebevægelse og en uddannelsesfilosofi (dannelse eller dannelse) som søger at styrke det fælles opmærksomhedsfelt, skabe en hyggelig atmosfære og øge sanseligheden i læringskonteksten. Regenerativ læring indebærer aflæring nogle af antagelserne om hvordan og hvorfor vi lærer i moderne uddannelse.
Regenerativ læring er en åben udforskning af, hvad der sker, når vi begynder at forholde os til naturen ud fra den tankegang, at naturen er levende og har sit eget sprog. Vi ser fire hovedaspekter af en sådan indsats, som involverer at engagere vores tankesystem, vores historier om, hvem vi er, vores praksisser og vores relationer. Disse aspekter bør ikke adskilles fra hinanden, fordi de er viklet ind i og til stede i al læring. At være opmærksom på, hvordan disse aspekter fremhæves i design og udførelse af specifikke læringsaktiviteter, kan dog bidrage til at styrke og finjustere læringsoplevelsen.
Vores tilgang til regenerativ læring er baseret på et samspil mellem erfaring, refleksion, dialog og praksis, og den udforsker kontekst og relationalitet i erkendelse af, at levende helheder ikke kan reduceres til summen af deres dele. Økolæsefærdigheder begynder med den opløftende oplevelse af, at verden er en levende verden, og at naturen ikke er noget uden for os, men en enhed, vi er født af og vævet ind i med vores åndedræt, vores stofskifte og vores sanser. Dette er kernen i vores formål og vores projekter.